Fredsbevægelserne betydning har historisk varieret meget afhængig af hvilke internationale konjunkturer der har været – under krige eller trusler om krige har de betydet noget.
Jeg mener det er rigtigt at fredsbevægelserne i 1980’erne bidrog kraftigt til traktaten om fjernelse af mellemdistance raketterne, INF traktaten 1987, ved de mange aktiviteter og demonstrationer, der var.
I min erindringsbog ” Et liv- med fokus på samfund og fred”, 2018 har jeg nogle betragtninger om fredsbevægelsernes betydning:
”Man kan spørge om fredsbevægelserne ændrede noget i det 20 . århundrede . Svaret er delvis ja . På bestemte tidspunkter i det 20 . århundrede havde fredsbevægelserne indflydelse på sikkerhedspo- litikken, for der er ingen tvivl om, at atommarcherne, der fandt sted i foråret 1960-1963, havde betydning for den offentlige opinion, der ikke ønskede atomvåben på dansk jord, hvilket vi jo heller ikke fik i modsætning til andre NATO-lande . Danmark blev også en front- linjestat i arbejdet for starten af Helsingforsprocessen fra 1974 .
Vietnamkrigen blev i vidt omfang standset ved de store folkelige demonstrationer og manifestationer fra fredsbevægelser, hovedsage- lig i USA, men rundt om i den vestlige verden var modstanden også stor . Resultatet blev, at USA tabte krigen og måtte trække sig ud .
Endelig skal nævnes at fredsbevægelserne i 1980’erne, herunder Nej til atomvåben, ikke fik standset mellemdistanceraketter i første omgang, men dog senere bidrog til, at INF-traktaten fra 1987 fjer- nede alle mellemdistanceraketterne . Fredsbevægelserne må dog dele æren med Gorbatjov og ændringerne i Sovjetunionen . Borger- lige kommentatorer nævner så, at Reagans pres på Sovjetunionen var medvirkende, så der var uden tvivl flere faktorer. Fredsbe- vægelserne og den offentlige mobilisering har en del af æren for INF-traktaten og slutningen på den kolde krig .
De store demonstrationer mod atomraketterne fandt sted mellem 1980-1985 . Ved efterårsdemonstrationen i 1983 i Danmark var der samlet 70 .000 mennesker . Hos vores NATO partnere i Vesttysk- land og England var der klart flertal mod raketterne, for i juni 1983 viste en meningsundersøgelse, at 75,5 procent af befolkningen var
imod raketterne . Både de store demonstrationer og den folkelige modstand gjorde indtryk på politikerne – det var jo trods alt deres vælgere, der demonstrerede . ”
Her er også en artikel fra the Nation om fredsbevægelsernes betydning for INF traktaten.
https://www.thenation.com/article/archive/nuclear-arms-inf-treaty-peace-movement/
Jørn Boye Nielsen