Den øverstkommanderende for de polske styrker general Rajmund Andrzejczak tegner et dystert billede af Ukraines muligheder for at vinde krigen.
Polsk general er pessimistisk på Ukraines vegne
Xi taler med Zelensky on line
For første gang taler Xi med Zelensky hvor de diskuterer krigen og bilaterale emner.
Kyiv beskriver samtalen som ” langvarig og indholdsrig”.
Kina udnævner en særlig udsending til konflikten for at ” uddybe dialogen med alle sider i forhold til en politisk løsning.
Der er få lande i verden der har et godt forhold til både Ukraine og Rusland.
Vesten og Rusland har det ikke.
Vi skal til Det Globale Syd for at finde mæglere f.eks. Kina, Indien, Brasilien
Læk af hemmeligheder viser svagheder i Ukraines militær
Ukraine mangler ammunition, og USA’s administration tror ikke på at Ukraine kan vinde over Rusland i kommende offensiv
Vestens hemmelige plan for at stoppe Ukraine krigen
Vesten, især USA, har fokuseret på at levere våben – og stadig tungere og mere udviklede våben til Ukraine. Men har parallelt hermed også forsøgt at få gang i en forhandlet løsning mellem Ukraine og Rusland. Kilderne hertil er kommet fra 4 uafhængige medier bl.a. Neue Zürcher Zeitung og the Wall Street Journal – oplysningerne har de fået fra anonyme embedsmænd og politikere.
Især CIA chefen William Burns fik opgaven at teste Zelensky og russiske repræsentanter for fredsplanen. Planen gik ud på at specificere hvad Rusland kunne få af Donbass, og hvad Ukraine kunne få. Rusland skulle trække sig helt ud af Zaporizjzja og Kherson regionerne, mens man skulle forhandle de næste 5-6 år om hvad Rusland kunne beholde af Donetsk og Luhansk områderne. Krimhalvøens position skulle forhandles over en 15 årig periode.
Selv om både Ukraine (Zelensky) og den russiske regering afviste de amerikanske forslag, er det alligevel interessant at de formentlig ifølge kilderne er diskuteret med CIA chefen.
Det menes at grunden til at de blev afvist er at både Rusland og Ukraine har planlagt offensiver, og at de begge tror at de kan vinde eller delvis vinde, og dermed forbedre deres muligheder i kommende forhandlinger, formentlig i slutningen af 2023.
USA leverer størstedelen af militærhjælpen til Ukraine, ifølge statista com, gav USA militærhjælp for 45 mia. $, mens de 9 næste lande (GB,PL,DE,CA, NL, IT, Fr, NO, DK) i rækken leverede for 15 mia.1$). USA er langt den største donor. Hvis de vakler, så klarer Ukraine næppe at holde sig oven vande.
” Den der betaler for musikken bestemmer også hvad der spilles”.
Og USA står over en valgkamp for præsidentposten 2024 i et land hvor et stigende mindretal ca. 26% efter seneste måling synes der bliver givet for meget militærhjælp til Ukraine – og det kan vokse – ” war fatigue” er ikke ukendt i USA f.eks. fra Vietnam krigen og den lange 20 årige intervention i Afghanistan – i øvrigt begge krige som USA tabte.
Det bliver ikke sidste gang vi hører om forhandlinger om at slutte den frygtelige krig mellem Ukraine og Rusland. Den er dyr for både Vesten og Rusland, og skaber økonomiske problemer i form af rentestigninger og inflation. Og Det Globale Syd ønsker forhandlinger. JBN.
Tjekkisk ekspert: Vesten vil presse Ukraine til forhandlingsbordet.
Petr Drulak er tidl. direktør ved det tjekkiske Institut for Internationale Forhold (svarer til DIIS), vurderer at der er vestlige signaler til at det russiske pres på Ukraine får amerikanerne til at være skeptiske mod at forøge den militære bistand. Det kan betyde at Ukraine må føle sig nødsaget til at forhandle med Rusland.
Han siger at ” — udmattelsen af Ukraine vil være mere fatal, fordi der er færre ukrainere, og at ukrainsk infrastruktuter er under ødelæggende russisk pres
: Tjekkisk ekspert: Vesten vil presse Ukraine til forhandlingsbordet. : Tjekkisk ekspert: Vesten vil presse Ukraine til forhandlingsbordet. : Tjekkisk ekspert: Vesten vil presse Ukraine til forhandlingsbordet.
Kan flere sofistikerede våben føre til fred mellem Ukraine/Vesten og Rusland?
Afslut krigen mellem Ukraine og Rusland med en forhandlet løsning
Krigen mellem Ukraine/Vesten og Rusland bør ende hurtigst mulig i en forhandlet løsning – virkningerne af krigen er store: Inflation, energiprisers himmelflugt, stop for kornprodukter til fattige lande, atombombetrusler lurer, og en opdeling af verden.
Radio 4 om Ukraine konflikten/krigen
Den 10.3.22 var jeg i Radio 4 og besvare lytterspørgsmål
https://www.radio4.dk/program/spoerg-om-krigen/
Hverken Vesten eller Rusland tænkte på Ukraine i 2014
Ruslands blev kørt over af Vesten fra 1990- ca 2007. NATO kom nærmere og nærmere. Her er historien om Ruslands og Ukraines forhold til Europa, og lidt om fremtiden. Skrevet før Ruslands anerkendelse af Donbas områderne. Artikel fra Ræson.
Lektor Søren Riishøj: Ukraines forsvarsminister til Vesten: gå ikke i panik
Koncentrationen af russiske tropper op til Ukraines grænser er ikke i sig selv en nyhed. Der har som bekendt været tropper langs grænsen siden annekteringen af Krim i 2014, og situationen lige nu minder meget om forholdene i foråret 2021. Det fastslår forsvarsminister Oleksjej Reznikow i et interview til det polske dagblad ”Rzeczpospolita” (31.2022). Hans udtalelser har naturligt nok vakt opsigt. Det er svært at forudsige, hvad den kommende tid vil bringe, fortsætter han. Ved tidligere lejligheder har Vesten reageret ret så tilbageholdende. I dag er reaktionerne blevet overdrevent ”emotionelle”. Det hele begyndte med de alarmerende beretninger om russisk troppeopbygning i efteråret 2021. Nogle vestlige lande vil trække deres borgere hjem fra Ukraine! Heldigvis har kun få lande har valgt den udvej, siger Reznikow. 130 lande har ambassader i Ukraine, Men der er ingen grund til panik. Det samme synspunkt er fremført af Ukraines præsident Volodymyr Zelensky, der frygter yderligere økonomiske tilbageslag, hvis panikken tager overhånd. Den ukrainske økonomi er i forvejen hårdt ramt. Udmeldingen har iflg. amerikanske medier skabt utilfredshed i Det Hvide Hus. Afghanistan krisen kan have medvirket til overreaktionerne. Siden foråret 2021 har Vesten lidt af et Afghanistan-syndrom. Rusland har tilsyneladende valgt at fortsætte at ”spille poker” og føre hybridkrig; med andre ord,, at destabilisere Ukraine, uden at angribe militært. Dertil kommer konflikten med Hviderusland, også et problem for Ukraine. ”Mener De, at Vesten frygter Rusland mere end Ukraine?” bliver forsvarsministeren spurgt. Afgjort ja, lyder svaret. Det betyder ingenlunde, at vi undervurderer truslen fra Rusland, fortsætter ministeren. Vi er parat til at imødegå alle trusler. Vi har fået et stærkere militær med langt mere moderne våben. At Tyskland er tøvende, når det gælder våbensalg til Ukraine og sanktioner over for Rusland, fx at stoppe Nordstream II gasprojektet, overrasker ham ikke. Den våbenhjælp Ukraine har fået fra Vesten er målt efter befolkningstal lavere end, hvad der er kommet Litauen, Letland, Estland og Tjekkiet til del. Ukraine har ikke modtaget våben fra Polen, kun politisk opbakning. Dog blev der åbnet for en vis støtte under den polske præsident Duda’s møde forleden med Zelensky. I den polske befolkning hersker der udbredt modstand mod at engagere sig militært. Ukraine, hvortil kommer at Polen har et historisk kompliceret forhold. Polen og Ukraine har dog haft en fælles brigade. Polen har, som de baltiske lande, NATO-soldater stationeret (”Trump-fortet”). Myndighederne er i et dilemma. Georgien har været meget tilbageholdende under den seneste optrapning af konflikten omkring Ukraine. Truslen fra Rusland fremhæves stadig; så våbenleverancer er fortsat velkomne, lyder det fra Kiev. Men der er ikke grund til panik. Tingene er under kontrol. Forholdet til Rusland nu er reelt ikke anderledes end de andre år siden oprøret på Maidan og annekteringen af Krim i 2014. Mest peger i retning af en langvarig fastfrossen konflikt.