Forsker Isabel Bramsen: Regeringen mangler fredsdiplomati i sin værktøjskasse – det er en skam.

Regeringens seneste strategi er bygget omkring forskellige former for diplomati, men mangler fredsdiplomati. Det er en skam for det mangler Danmark. Selv om Danmark er et lille land kan vi spille en konstruktiv rolle i stormagtspolitiske konflikter

https://www.raeson.dk/2022/isabel-bramsen-lund-universitet-regeringen-opfinder-nye-ord-for-diplomati-men-undgaar-at-naevne-et-af-de-vigtigste-diplomatiske-redskaber-i-vores-tid/

Kina køber mere gas i Rusland

I takt med at Vesten øger det økonomiske pres og truslen herom mod Rusland indgår Kina øget økonomisk samarbejde med Rusland f.eks. køber Kina mere gas fra Rusland.

Kina køber mere gas fra Rusland

Se her artikel fra lektor Søren Riishøj

Kina køber mere gas fra Rusland

Under deres møde ved åbningen af vinter OL indgik Vladimir Putin og Xi Jinping en aftale om indkøb af ekstra gas fra Rusland formidlet af det russiske gasselskab Gazprom og det kinesiske statslige energiselskab CNPC. Derudover skal Rusland frem til 2033 sælge 100 mio. tons olie til Kina via Kazackhstan. Som skrevet i en analyse i det polske dagblad ”Gazeta Wyborcza” (7.2.2022) har aftalen i højeste grad et sikkerhedsaspekt. Rusland vil via aftalen forsikre sig i tilfælde af en yderligere udvidelse af NATO og begrænsninger i Vestens import af energi fra Rusland, måske et totalt stop for igangsættelsen af Nordstream II. Ekstra gas fra Rusland til Kina vil i stort omfang komme fra syd-kirinskoje felterne ud for Sakhalin halvøen, men detaljerne i aftalen er holdt hemmelige på grund af de amerikanske sanktioner over for projektet, vedtaget i 2015, dengang Joe Biden var USA’s vicepræsident. Felterne ved Sakhalin blev aktiveret i 2010 og skønnes at kunne udvinde 21 mia. m3 gas om året. Gazprom har anlagt en 1.800 lang ledning via Khabarovsk til Vladivostok. En del af ledningen går langs med grænsen til Kina, i en afstand på blot 25 km og vil derfor med lethed herfra kunne levere betydelige ekstra mængder gas til de nord-østlige områder af Kina. Udover de allerede nævnte projekter forberedes der frem til 2027 anlæg af ”Sojus Vostok” ledningen, der skal gå via Mongoliet. Den ledning vil kunne elevere yderligere 50 mia. gas fra Rusland til Kina. Gennemføres også det projekt til tiden vil Kina om 10 år fra Rusland samlet modtage 100 mia.m3 gas, hvilket vil svare til omkring 2/3 af Ruslands eksport af gas til Europa i dag.

Uanset truslen om sanktioner mod projektet fra USA er Kina indstillet på at hjælpe Rusland i kampen mindske virkningerne af de vestlige sanktionstrusler. Kina vil derudover opnå større energi-sikkerhed. Fra 2025 vil Kina samlet få leveret omkring 50 mia. m3 gas om året. Kontrakter om gasleverancer fra Rusland til Kina blev aftalt allerede i 2015, året efter annekteringen af Krim. De første leverancer af gas til Kina via ledningen fra Sakhalin felterne blev påbegyndt i 2019. Begrænsninger i de russiske gasleverancer til Europa og forsinkelsen af Nordstream II har som bekendt allerede bidraget til de store prisstigninger og til mindre lagre af gas i Europa. Rusland vil uanset den større eksport til Kina fortsat kunne levere gas til Europa, hvis det ikke kommer til en sanktionskrig. USA og EU forhandler lige nu om større køb af flydende gas (LNG) fra USA, men begejstringen herfor i Tyskland er til at overse. I givet fald øges afhængigheden af USA økonomisk og politisk, hvortil kommer de negative virkninger på miljøet ved brug LNG og til højere priser. Via aftalerne med Kina står Rusland stærkere, vil kunne klare sig økonomisk i tilfælde af stop for import af russisk gas i Europa og vil lettere, som ønsket i Moskva, kunne få opfyldt kravet om langsigtede aftaler om gasleverancer med europæiske lande, skulle det alligevel ikke komme til et stop for gasimporten fra Rusland. Den type aftaler er indtil nu kun indgået med Grækenland og Ungarn.

Lektor Søren Riishøj: Ukraines forsvarsminister til Vesten: gå ikke i panik

Koncentrationen af russiske tropper op til Ukraines grænser er ikke i sig selv en nyhed. Der har som bekendt været tropper langs grænsen siden annekteringen af Krim i 2014, og situationen lige nu minder meget om forholdene i foråret 2021. Det fastslår forsvarsminister Oleksjej Reznikow i et interview til det polske dagblad ”Rzeczpospolita” (31.2022). Hans udtalelser har naturligt nok vakt opsigt. Det er svært at forudsige, hvad den kommende tid vil bringe, fortsætter han. Ved tidligere lejligheder har Vesten reageret ret så tilbageholdende. I dag er reaktionerne blevet overdrevent ”emotionelle”. Det hele begyndte med de alarmerende beretninger om russisk troppeopbygning i efteråret 2021. Nogle vestlige lande vil trække deres borgere hjem fra Ukraine! Heldigvis har kun få lande har valgt den udvej, siger Reznikow. 130 lande har ambassader i Ukraine, Men der er ingen grund til panik. Det samme synspunkt er fremført af Ukraines præsident Volodymyr Zelensky, der frygter yderligere økonomiske tilbageslag, hvis panikken tager overhånd. Den ukrainske økonomi er i forvejen hårdt ramt. Udmeldingen har iflg. amerikanske medier skabt utilfredshed i Det Hvide Hus. Afghanistan krisen kan have medvirket til overreaktionerne. Siden foråret 2021 har Vesten lidt af et Afghanistan-syndrom. Rusland har tilsyneladende valgt at fortsætte at ”spille poker” og føre hybridkrig; med andre ord,, at destabilisere Ukraine, uden at angribe militært. Dertil kommer konflikten med Hviderusland, også et problem for Ukraine. ”Mener De, at Vesten frygter Rusland mere end Ukraine?” bliver forsvarsministeren spurgt. Afgjort ja, lyder svaret. Det betyder ingenlunde, at vi undervurderer truslen fra Rusland, fortsætter ministeren. Vi er parat til at imødegå alle trusler. Vi har fået et stærkere militær med langt mere moderne våben. At Tyskland er tøvende, når det gælder våbensalg til Ukraine og sanktioner over for Rusland, fx at stoppe Nordstream II gasprojektet, overrasker ham ikke. Den våbenhjælp Ukraine har fået fra Vesten er målt efter befolkningstal lavere end, hvad der er kommet Litauen, Letland, Estland og Tjekkiet til del. Ukraine har ikke modtaget våben fra Polen, kun politisk opbakning. Dog blev der åbnet for en vis støtte under den polske præsident Duda’s møde forleden med Zelensky. I den polske befolkning hersker der udbredt modstand mod at engagere sig militært. Ukraine, hvortil kommer at Polen har et historisk kompliceret forhold. Polen og Ukraine har dog haft en fælles brigade. Polen har, som de baltiske lande, NATO-soldater stationeret (”Trump-fortet”). Myndighederne er i et dilemma. Georgien har været meget tilbageholdende under den seneste optrapning af konflikten omkring Ukraine. Truslen fra Rusland fremhæves stadig; så våbenleverancer er fortsat velkomne, lyder det fra Kiev. Men der er ikke grund til panik. Tingene er under kontrol. Forholdet til Rusland nu er reelt ikke anderledes end de andre år siden oprøret på Maidan og annekteringen af Krim i 2014. Mest peger i retning af en langvarig fastfrossen konflikt.