Der er mindst to sandheder i enhver konflikt

Den eksisterende dækning af konflikten mellem Vesten (USA, NATO) og Rusland ser næsten kun konflikten fra Vestens side – os-dem; de gode-de onde. Og der dæmoniseres fra begge sider.

Men oprustning og våben løser ikke konflikter – det gør kun mennesker og institutioner/organisationer.

Læs denne artikel/ dette link nedenfor fra Altinget fra 2 februar 2022.

https://www.altinget.dk/forsvar/artikel/riko-konflikten-mellem-vesten-og-rusland-vil-kun-blive-vaerre-hvis-daemoniseringen-fra-begge-sider-fortsaetter

Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik set gennem konfliktløsningsbriller.

Udenrigs-og sikkerhedspolitik kan anskues fra flere vinkler – en af dem er ud fra en konfliktløsnings – og konfliktforebyggelses vinkel.

Det har jeg forsøgt nedenfor

Større brug af politiske processer

Danmark er en småstat med et velfærdssamfund – og vi er gode til internt at samarbejde i et tillidsbaseret og ikke hierarkisk samfund. Hele vores historie i 1900 tallet op til ca. 1990’erne har været præget af en ikkevoldelig udvikling.

Der er noget vi er – og noget vi kan, men som ikke bliver brugt i dag udenrigs-og sikkerhedspolitisk set. Vi har i alt for høj grad underordnet os USA og har via dette land involveret os i krige, der blev fiaskoer, og som har ført os bort fra danske traditioner.

Derfor må vi tilbage til det danske:

  • Den danske småstat er ikke en trussel mod nogen – i udgangspunkt kan vi samarbejde med alle.
  • Vi er et velfærdssamfund – humlebien andre ikke kan forstå kan flyve. Det skal vi benytte os af og brande os på. Ved at have høj profil på solidaritet, klima, udviklingsbistand, og fredsopbygning. Og en opprioriteret interesse for retten til sundhed og bekæmpelse af pandemier – noget der er behov for efter den globale coronakrise, der desværre blev behandlet nationalistisk med helt forskellige strategier i FN’s 193 medlemsstater.
  • Vores evner til at samarbejde og tradition indtil 1990’erne for ikkevoldelig adfærd bør anvendes til at understøtte principperne for konfliktløsning, mægling, fredsopbygning og at løse internationale og regionale konflikter. Vi skal tale med begge parter i en konflikt og bidrage til at finde fælles løsninger.
  • I slutningen af 1900 tallet under den kolde krig var de skandinaviske lande dygtige til at finde løsninger på f.eks. afskaffelse af apartheid og var aktivt med i de-koloniseringsprocesserne. Endvidere arbejdede vi i forreste linje med initiativer til afspænding under den kolde krig f.eks. Helsingfors processen.

Elementer i en aktiv og selvstændig udenrigspolitik:

  • En forudsætning vil være et stop for udsultningen af Udenrigsministeriet og en kapacitets opbygning for at kunne klare politiske processer og konfliktløsningsinitiativer; være fuldt med i internationale organisationer; have en forskningskapacitet og et samarbejde med tænketanke; have levedygtige ambassader der kan tage sig af andet end handel og ministerbesøg.
  • Det danske diplomati og danske politikere må kunne tale bedre med ”den anden side” – i mange konflikter der f.eks. har Rusland, Kina eller Iran indblandet taler vi kun med den ene side i konflikten – den der støtter vesten – det er ikke godt nok. Hvis krige skal stoppes må vi kunne tale med begge sider i en konflikt.
  • Internationalt samarbejde og vedtagne regler er godt for småstater og tilliden mellem lande. Når repræsentanter for lande i EU eller De Nordiske lande ikke har behov for at vise sig militært overfor hinanden er det fordi de har tillid til hinanden og institutioner, der hjælper dem. Men det er ikke nok at samarbejde med vennerne. Internationale organisationer hvor også ”den anden side” er med er vigtige: FN, FN’s særorganisationer, Arktisk Råd, OSCE.
  • Danmark, Europa og Norden må arbejde imod at der startes nye typer kolde krige. I øjeblikket har præsident Trump gang i forstadierne til en ny type kold krig med Kina. Det skal Europa gøre alt for at forhindre og være en mæglende instans i konflikten. En ny kold krig mellem Kina og USA vil dele verden op og starte et våbenkapløb, der vil blive dyrt.
  • Sikkerhedspolitisk skal vi arbejde for at den ikke-militære del af sikkerhedspolitikken understreges – en bæredygtig sikkerhed er mere end ”krudt og kugler” – netop udviklingspolitik, handelspolitik, klimaprojekter og aktiv konfliktløsning er centrale elementer i en ny sikkerhedspolitik.

Nødvendig forudsætning i den nye verdensorden:  En realistisk  udenrigspolitik.

En realistisk udenrigspolitik er en politik der tager udgangspunkt  i de lande og kulturer og folk der er ude i verden. Vi må møde dem, hvor de står. Vi må huske at det er folkene og deres regeringer i landene, der bestemmer hvilke styreformer, de skal have. Det skal Danmark ikke blande sig i.

Hvordan ændres dansk udenrigspolitik?

4 forslag.

  • Folketinget – det lovgivende organ – må sætte en proces i gang, der medfører at det skal spille en større rolle i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik i forhold til den udøvende magt. Coronakrisen har vist svagheden ved det nuværende system.
  • Høringer skal bruges langt mere i Folketinget – eksperter og andre med specialviden skal inviteres. Aktiviteterne skal styres af Folketinget.
  • Et Udenrigspolitisk Råd bestående af repræsentanter for relevante organisationer i civilsamfundet, forskere og personer med viden om udenrigs-og sikkerhedspolitik skal oprettes. Det skal – i samarbejde med Folketinget – diskutere Danmarks forhold til omverdenen og give råd til politikerne og regeringen.
  • Et Freds- og Konfliktløsningscenter skal oprettes, og det skal gives konkrete opgaver i form af at levere analyser om udenrigs-og sikkerhedspolitik, og ikke mindst fokusere på anbefalinger på løsning og forebyggelse af konflikter.